Blog-lovin'

Follow on Bloglovin

mandag den 16. december 2013

Jul :)

Tiden flyver!
Jeg lovede mig selv jeg ville begynde at læse op til spec pat i december... Men jeg glemte lige den lille detalje, at december er en måned der FLYVER afsted, og vupti, i dag er det den 16. og jeg har juleferie fra på torsdag. Great.
Well, teknisk set fra på fredag, men vi har ingen skemalagt undervisning. Så jeg tror da nok jeg fik bestilt pladsbillet til toget i en fart til om torsdagen! Vi har godt nok først fri kl 19, men IKKE om jeg skal med toget fredag den 20. december, heeelll noooo.

Jeg er begyndt at lave cases i histopatologi, synes dog godt nok de er lidt vigende i sværhedsgraden, og jeg kan også godt mærke hvilke forelæsninger, som der er kørt meget hurtigt hen over (igen tak til dem der sparede på uddannelserne.) Men de skal helt klart laves færdige inden jul, og så har jeg også givet mig i kast med Necropsy. De siger der med sikkerhed altid kommer et spørgsmål i sektionsteknik (det er et fancy ord for hvordan du skærer et dødt dyr og dens organer korrekt op, så du kan undersøge det for dødsårsagen. Sådan lidt CSI agtigt). Nogen vil sige "jamen det er kun ét spørgsmål, og vi har så meget at lære...".
Men Necropsy er forholdsvist let læst, og fyldt med billeder, så hvis man får sat sig ind i sin sektionsteknik, så kan man score et forholdsvist let spørgsmål, næsten gratis. Det kræver selvfølgelig man kan huske hvad man læser i sin Necropsy ;)

Vi er også igang med faget Basal Klinisk Teori hos Mindre Husdyr, og det er fedt endelig at komme igang med et fag der er super praktisk! En hund har feber, hvad gør du? Hvordan smertedækker du, hvordan kan epilepsi se ud og hvordan vil du gå frem for at stille en diagnose. Super fedt fag med case-baseret undervisning og masser af billeder og video fra den virkelige verden! Me like!
OG der er multiple choice-spørgsmål til den eksamen. Alt med multiple choice er fantastisk.

Julen er en af mine yndlingstidspunkter, og jeg har da også fået pyntet lidt op :) jeg har formået at finde tid til to julefrokoster so far (to dage i træk vel at mærke, godt min lever stadig er så ung...), og der er flere på vej i ferien. Men jeg har også måttet sige nej til nogle ting, da spec pat-eksamen ligger og lurer på den anden side af nytår. Suk! Jeg er virkelig ikke fan af alt det her udenadslære, men forhåbentligt gør det mig til en super dygtig dyrlæge en dag!

Studiet er stadig super nice, selvom det er hårdt. Jeg kommer faktisk til at savne spec pat lidt, især de spøjse SPOT-øvelser om torsdagen :) her lægger underviserne alle mulige syge organer frem, som de har fået tilsendt fra slagterierne, og så skal vi gå rundt og se på dem og gætte på hvad den patoanatomiske diagnose mon er. Herefter kommer vi op i teatret, eller hvad det hedder, og ser underviseren gennemgå hvert præparat. Det er en super god øvelse, da det er noget lignende vi skal til eksamen :) og det er altså lidt sejt med alle de syge ting! Meget spændende at SE en sygdom, frem for bare at læse om den i en støvet bog!

Jeg glæder mig til at rejse hjem til jul, ih det bliver skønt! :)

God jul og godt nytår derude!