Blog-lovin'

Follow on Bloglovin

mandag den 25. marts 2013

Forsøgsdyrskursus!

Som den første årgang nogensinde har vi faget Forsøgsdyrskundskab som obligatorisk kursus på bacheloren - førhen skulle man en og tage det efter uni og alt muligt, men vi får den med gratis her!
Det har været et ønske fra de studerende længe, da man så kan bruge forsøgsdyr til sit speciale, hvilket er ret praktisk, når nu det ER dyrlæge man læser..
Så vi får altså Forsøgsdyrskursus kategori C er på andet år :) vælger man biomedicin-differentieringen, får man det som kategori B og må dermed lave endnu mere med forsøgsdyr.
Nå, men det går ud på at vi får tildelt en bog i faget, som bare skal hentes ned fra Absalon. Der er ingen forelæsninger; vi skal selv læse kapitlerne efterhånden som vi synes vi har tid, og så vil der ligge en skriftlig eksamen i det i blok 4 på tredje år. Hvert kapitel relaterer sig til et af de fag vi har haft/skal have, så jeg har læst de pågældende kapitler efter vi har haft det relevante fag, men man bestemmer nu selv hvordan man gør det.
Bogen er på dansk og utrolig let læst, det er mest bare lidt lovgivning, håndtering af forsøgsdyr osv. Så for at bestå faget (og dermed vores bachelor, da det er obligatorisk!!) så skal vi bestå den skriftlige eksamen næste år (mener det er multiple choice = win), og så skal vi også have deltaget i og gennemført øvelsen i faget! Vi havde den netop her i onsdags, og jeg vil gerne fortælle om hvordan dét foregår.

Øvelsen ligger fra 8-17 (de fleste blev færdige omkring kl 16), så der er kun tale om én dag. Først lærer man lidt om håndtering af mus, hvor vi øver os i at scruffe dem på en tøj-bamse (dvs at tage fat i nakkeskindet osv). Så skal vi gøre det på rigtige levende mus (!!). De er super søde, men de er ikke meget for menneskelig kontakt, så man skal være hurtigt og IKKE tvivle på det man gør. Man fanger kræet i halen, sætter den på buret så den tager fat med forpoterne på træmmerne. Så trækker man let tilbage i halen så musen strækkes ud, og så skal man (hurtigt) have godt fat om skindet på den, og vende den om. Hvis man har gjort det korrekt, så kan musen ikke bevæge sine forben eller sit hoved (da du har fat i nakkeskindet), så den kan ikke dreje rundt og bide dig, og du er derfor fri med din højre hånd til at injicere eller hvad du nu skal :)
Jeg gjorde det rigtigt i første forsøg så det er ret sejt ;) men der var nogle der havde problemer med dette, de blev usikre midt i bevægelsen, og musen havde derfor mulighed for at vente sig rundt og bide = folk blev forskrækkede og fik en dårlig oplevelse. Vi skulle kunne gøre det for at bestå øvelsen, så der var lidt rod omkring hvordan de så skulle få lov at bestå kurset. Heldigvis snakkede personerne med læreren om de i lang tid, og skulle sidde og observere musene og blive fortrolige med dem, og så skulle de til sidst i timen prøve at scruffe igen. Tror der var to eller tre personer der ikke kunne, men de fik det alle gjort til sidst, så alle fik bestået øvelsen :)
Det er bare for at sige, at man ikke kan læse sig til hvordan levende dyr skal håndteres. Det skal bare øves, og man må ikke begynde at tøve når man først er gået i gang. Man skal tro på sig selv og være rolig i sine bevægelser, og være forberedt på at det er levende dyr.. Det er svært med sådan nogle små sataner der bider, men gøres, det skal det altså.

Anyway, når alle havde fanget teknikken, så skulle vi selv blande vores anestæsi-væske (sejt!) og veje musen, så vi vidste hvor meget den skulle have, og så skulle vi selv scruffe den og injicere væsken. Vores mus var mega livlig og skulle have yderligere en halv dosis, før den faldt rigtigt hen. Man tester deres reflekser ved at nive dem med en pincet i halen. Har man givet nok anæstesi-væske, så er musklerne afslappede og den vil derfor ikke trække halen til sig. Vi måtte først gå igang med øvelserne, når vi havde sikret os at refleksen ikke virkede, og musen dermed var 100% smertedækket - meget vigtigt!
Nå, så skulle vi øve os i at give forskellige injektioner, fx i nakkeskindet, lyskefolden, interperitonelt, intracutant, i lår-musklen osv. Sjovt!! Vi brugte saltvand til dette. Vi skulle også forsøge at ramme den laterale halevene, hvilket var SVÆRT, men som underviseren sagde; "hvis man kan ramme halevenen på en mus, så kan man ramme alle vener"! Så det var en ret god øvelse på den måde :) vi skulle også lave andre ting, fx øve os i at tage blodprøver og huske at give en ny indsprøjtning af anæstesi hver halve time, så musen konstant var smertedækket.
Når alt var øvet, skulle musen aflives. Først skulle den injiceres med aflivningsvæske ind i hjertet, og når den så var død, så skullle vi lave et nakketræk, dvs dens hoved holdes ned mod bordet, og så trækker man i halen, til nakken løsgøres fra kraniet.
Jeg VED det lyder brutalt, og der var også nogle der havde svært ved det, men det er SÅ vigtigt at vi lærer at gøre det! Hvis vi står en dag med en mus der skal nødaflives NU så den ikke lider, så skal vi have modet og øvelsen i at kunne aflive den lyn-hurtigt.
Efter en pause skulle vi det samme igennem, bare med en rotte. De er SÅ søde, hold op nogle putte-hoveder! Modsat mus er rotter utroligt sociale, og jeg sad og kælede med min et kvarter eller sådan noget ;) de vil utroligt gerne snakke og putte hovedet ind under din arm og generelt bare kravle rundt på dig. Nåårh!
Nå, men samme tur igen med anæstesi og øvelser på den bedøvede rotte. Det hele var meget lettere nu! Nu havde man ligesom fået øvelsen i at bruge en kanyle og ramme rigtigt, og alt er meget større på en rotte, så det gik super fint. Det var mig der skulle bedøve rotten først, mens den stadig var vågen. Jeg foldede en lille kegle med min kittel, som rotten gladeligt kravlede ind i (de elsker at putte i mørket). Den havde stadig bagenden fri, så jeg tog lige fat i ryg-skindet er, og gav indsprøjtningen. Modsat ved musene var der ingen sure miner; den peb en enkelt gang (ingen kan jo lide nåle, vel?), men den hverken bed eller sprællede. Og så blev den ellers liggende i sin kittel-hule, mens jeg nussede med den indtil den faldt hen :) nåååårh <3

Nå, så øvede vi de samme ting som på musen, og det hele gik fint. Her skulle vi dog også lægge et venflon i halen. Stadig svært, for de er godt nok ikke store de vener, men det lykkedes :)
Det var mig der endte med at stå med den store opgave at aflive kræet (vi er to personer om ét dyr, og ende jeg var i gruppe med aflivede musen, så jeg måtte aflive rotten så vi begge fik det prøvet). Der var flere måder at gøre det på; jeg valgte at føre kanlyen ind gennem ribbenen og ind i hjertet (igen, dyret er FULDSTÆNDIGT smertedækket, vi tjekker alle reflekser inden vi gør dette!). Der gik ikke længe før den lille basse sov sødt. Da vi havde fået bekræftet af underviseren at den var død, skulle jeg også prøve at udføre det der nakketræk.. Jeg var ikke vild med tanken, men var fast besluttet på at jeg skulle vide hvordan man gjorde. Det siger en masse knæk-lyde, men man ved at det kommer en masse dyr til gavn senere i mit virke som dyrlæge, så jeg var okay med det. Og rotten var jo stendød på dette tidspunkt og kunne intet mærke; det var udelukkende lydende der var lidt mærkelige, da det jo siger knæk når man trækker i ryggen på den..
Næ, det tungeste var sgu at bære kræet væk og lægge det ned i kassen, ih den havde jo været så sød :(
Så det var med lidt blandede følelser.

Der var mange grænser der blev overskridt i dag, for os allesammen. Det lyder mere brutalt end det rent faktisk var; men man går alligevel hjem med en sjov følelse.. Dog følte jeg at jeg fik afsluttet dagen på en god måde, da jeg fik udført alle øvelserne korrekt, og jeg dermed havde bestået øvelsen! :)

Så ja, nyt og mærkeligt, men også fedt at arbejde på levende dyr..
Det er på dage som disse, at det går op for én, at man altså ikke læser revisor eller matematik. Det er levende ting vi har med at gøre, og vi skal edderma'me kunne vores ting, så vi ikke gør noget forkert!
Igen: der blev taget meget store hensyn til dyrene under denne øvelse! De ting vi skulle (fx øve os i at sprøjte saltvand ind i nakkeskindet) kræver normalt slet ikke bedøvelse overhovedet. Men dyrene var under fuld smertedækning, netop for hvis vi nu ramte forkert eller andet. Så alle hensyn blev taget, og ingen dyr led nød.
Jeg siger dette fordi folk fra andre studier tit bliver chokkede over ting, som vi ar lært at finde "normalt", fordi vi har nok viden til at vurdere, hvad er er ondt og hvad der ikke er. Vi er mere "neutrale", mens andre godt kan gå amok over at vi stak dem i hjertet - vi ved at de var smertedækkede, og vi ved at hjertet blot er en kæmpe muskel, der pumper væske rundt.
Så jeg er tit nødt til at "forsvare" hvad vi gør overfor folk, som udelukkende tænker med følelserne, og ikke tænker logisk over det..

Alt i alt en spændende dag, nu har jeg påskeferie, så jeg vil gå tilbage til eksamenslæsningen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar